Science Report: Bæredygtig ledelse

Bevar optimismen ved at handle

Flemming Andersen er selvstændig rådgiver og netværksleder på SDG-leadership for Mandag Morgen og CSR Forum. Louise Dinesen er chefpsykolog og ekspert i bæredygtigt arbejdsliv hos Hartmanns samt redaktør på Erhvervspsykologisk Tidsskrift.

DEBAT: Den menneskelige hjerne er bygget sådan, at vi især reagerer på de farer, der er mest presente. Mennesker får ikke udløst samme akutte handlekraft af alvorlige kriser, hvis disse opleves som abstrakte og langt ude i fremtiden.

Det har i mange år været klimakrisens mobiliseringsproblem, og da vi ved sidste Folketingsvalg så den grønne politik bryde igennem i den brede befolkning, var det nok især fordi, at folk begynder at se de presente konsekvenser med ekstreme vejr-fænomener, stigende varmegrader osv.

Vil Corona-krisen knuse den klima- og bæredygtigheds-dagsorden, der ellers netop havde fået sit gennembrud?

Fordi vi reagerer på de trusler, som er tættest på os, er der også grund til at spørge, om Corona-krisen, vil knuse den klima- og bæredygtigheds-dagsorden, der ellers netop havde fået sit gennembrud både folkeligt, politisk og i rigtig mange virksomheder.

Svaret er, at der faktisk er grund til en vis optimisme, og at vi kan bruge den presente krise til også at løse den langsigtede klima- og bæredygtighedskrisen.

Politikere, virksomheder og mennesker har ikke droppet bæredygtighed
Ser vi først på den politiske dagsorden, så er klima og miljø ikke taget af bordet. Regeringen har med hele Folketinget vedtaget en ambitiøs klimalov med et CO2-reduktionskrav på 70 pct. i 2030. Og selv om behandlingen af mange andre lovforslag er udskudt til efteråret, er klimahandlingsplanen ikke udskudt.

Regeringens egne støttepartier med Radikale i front presser stadig Socialdemokraterne for at lave en politisk aftale før sommerferien. Og selv om der var borgfred om nedlukningen af samfundet, bliver der det ikke om genopretningen. Allerede nu kritiseres regeringen for at have handlet for langsomt på etablering af en grøn fremtidsfond og andre klima-initiativer, der blev aftalt i forbindelse med Finansloven i efteråret.

Også på virksomhedsplan er der grund til en vis optimisme

Også på virksomhedsplan er der grund til en vis optimisme. Erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri foreslår grønne investeringer, og store virksomheder som Lego, Nestlé og Ikea appellerer til en grøn genopretning efter Corona.

Samme budskab hører vi igen og igen på Twitter og LinkedIn fra alle niveauer af erhvervsledere: Vi skal bruge samfundets kæmpe investering på omkring 400 mia. kr. til at kickstarte et nyt mere bæredygtigt samfund.

På det individuelle niveau er der også områder optimismen kan vokse i. Mange mennesker har oplevet en ny sårbarhed og forbundethed under Corona-krisen. Mange har mærket, at deres indre etiske kompas er styrket, og at tilfredsstillelsen ved egoisme, forbrug og materialisme er svækket.

Vi holder tilbage med privatforbruget, tænker mere over, hvad vi gør, og mange har ikke lyst til at komme tilbage til det samme rotteræs. Vi har lyst til at forblive og handle som forbundne, og det er godt nyt for verden og klimaet.

Gør jeres indflydelse og stemme gældende politisk
Selv om der altså er grund til optimisme omkring klima- og bæredygtighed, vil det være en fatal fejl at overse de stærke kortsigtede interesser, Corona-krisens aktuelle problemer udløser.

Derfor er det nu, vi skal hjælpe optimismen på vej – på den politiske scene, i virksomhederne og individuelt. Den bedste måde at bevare optimismen er ved at handle. Neden for får du tre råd til, hvordan I politisk, organisatorisk og på individuelt niveau videreføre en bæredygtig dagsorden.

På det politiske niveau er der al grund til at forsøge at gøre sin indflydelse og stemme gældende lige nu. Politikerne står på en knivsæg, hvor de er fristet til at vælge det kortsigtede, fordi de tror, folk kun tænker på deres arbejdspladser og deres privatforbrug.

Det gør en forskel, hvis I taler ind i den politiske debat for at fremme bæredygtighed

Hvis vi som virksomheder, konsulenter og borgere løfter vores røst med budskabet om ’både-og’ – både genopretning og bæredygtighed – så gør det en forskel. Politikere lytter, meget mere end man nogle gange tror.

Det gør en forskel, hvis I taler ind i den politiske debat for at fremme bæredygtighed. Deltag i Twitter-debatter, stå frem med gode cases, gør jeres forbrug i organisationen politisk og styrk gennemslagskraften igennem alliancer med andre med samme agenda.

Fortsæt udvikling af bæredygtige forretningsmodeller
På virksomhedsplan intensiverer Corona presset på prioriteringerne. Allerede før krisen var bæredygtighed ved at flytte fra CSR og ind i forretningen, og den proces har fået ekstra fart på nu.

Når virksomhederne går i rødt, er det ikke muligt at pynte med grønt – som flødeskum på toppen af en sort, fossil og kortsigtet praksis. Vi bliver nødt til at gøre både-og – altså omstille selve kerneforretningen, så væksten og skabelsen af arbejdspladser bliver bæredygtig.

Konkret handler det om ikke at gå i stå, men tværtimod fortsætte arbejdet med udvikling af bæredygtige forretningsmodeller. Produktion og drift kan gøres mere bæredygtig, men det handler også om at opfinde nye, mere grønne produkter og om at gå ind i partnerskaber med forskere og virksomheder, der kan hjælpe med at øge bæredygtigheden i hele jeres værdikæde.

Der vil være nogle virksomheder, der ’falder tilbage’, men det er nu, der skal handles, hvis I vil have del i det grønne væksteventyr, der kan blive en af vejene ud af krisen.

SDG-mapping skaber overblik over interne processer og tiltag, der fortsætter med at fremme verdensmålene

På lokalt niveau kan I benytte tiden til at lave en ’SDG-mapping’, der skaber overblik over interne processer og tiltag, der også her under krisen fortsætter med at fremme verdensmålene. Det giver optimisme at iagttage og dokumentere, at alt ikke er gået i stå.

SDG-mapping handler netop om at udpege aktiviteter i organisationen, som understøtter jeres bæredygtighedsstrategi og tjener en bredere dagsorden.

Fasthold fokus på det, som er større end jer selv
Virksomhederne bliver på den ene side nødt til at respektere nutidens akutte krav til overlevelse, men kan på den anden side ikke se bort fra, at langsigtet overlevelse kræver bæredygtig vækst.

Mange virksomheder har ’trænet’ i at hjælpe samfundet på nye uegennyttige måder under Corona-krisen, og det har klimakrisen også brug for – at virksomhederne også arbejder for formål, der er større end dem selv og gavner selve livet.

Og så lige en advarsel: Virksomhederne skal ikke tro, de kan gøre hvad som helst i ly af Corona-krisen. Der kommer en tid efter, hvor virksomhedernes handlinger under krisen vil vise, om de mente bæredygtighed for alvor. Handlinger er den stærkeste form for kommunikation, og dét virksomhederne gør nu, er med til at definere deres langsigtede legitimitet.

Lav ’Noahs ark’ sammen i grupper
I disse dage begynder samfundet så småt at åbne igen og også på individ- og gruppeniveau er der grund til at stimulere optimismen. De fleste medarbejdere har oplevet både svære og gode ting under lock down. Når I er sammen igen, er det vigtigt at få talt om begge dele.

En vigtig vej til optimisme er også en oplevelse af fællesskab og ’normalisering’ af det, der var svært.

Nogle vil måske synes, det var befriende at arbejde mere hjemmefra, mens andre har følt sig isolerede og handlingslammende. Nogle følte måske, at de mistede kontrol, mens andre oplevede mindre bureaukrati og højere beslutningshastighed.

Brug ekstra omsorg på at respektere hinandens oplevelser. De er personlige. En vigtig vej til optimisme er også en oplevelse af fællesskab og ’normalisering’ af det, der var svært.

Når I på den måde har lyttet ærligt og kærligt til hinanden, kan I også begynde at tale om, hvad I vil tage med jer videre i en bæredygtigheds-dagsorden, og hvad I vil efterlade i den ’gamle’ virkelighed.

I fulde alvor kan I lege en slags ’Noahs ark’ og tale om, hvilke kulturtræk og arbejdsrutiner der skal med over i den nye verden. Tag afsæt i jeres oplevelser med Corona og gå op opdagelse i, hvad I har lært, som kan bidrage til en mere bæredygtig dagsorden og de verdensmål, I som organisation er mest optaget af.

Hvis Corona med sikkerhed har været god for én ting, så er det, at krisen viste os, at vi kunne gøre ting på nye måder og hurtigt omstille os.

Hvis der er noget, der kan skabe optimisme, så er det at mærke, at det ikke kun er verden, der kører rundt med os, men at vi også selv definerer vores virkelighed og kan lave ting om.