BUPL: Ledere skal yde omsorg i krisetider

Interview af Mikkel Kamp, journalist, BUPL

Læs hele artiklen HER

I en krisesituation skal ledere sørge for hyppig og stabil kommunikation med medarbejderne. De skal yde omsorg og huske sig selv, fortæller chefpsykolog Louise Dinesen.

Ledere skal yde omsorg: Sociale relationer er afgørende i en krisetid

I en krisesituation skal ledere sørge for hyppig og stabil kommunikation med medarbejderne. De skal yde omsorg og huske sig selv, fortæller chefpsykolog Louise Dinesen.

UDGIVET D. 19. MARTS 2020

Af: Mikkel Kamp, journalist

Du har aldrig prøvet det før, og lige nu agerer du i en ny virkelighed, hvor de fleste medarbejdere på grund er corona-virussen er sendt hjem og andre er en del af nødpasningen. Det giver andre dilemmaer end i hverdagen, ikke mindst hos pædagoger, der ikke er vant til at arbejde hjemmefra og generelt har svært ved at bringe deres faglighed i spil hjemme fra stuen. Det kræver ledelse på en ny måde. Det fortæller Louise Dinesen, der er chefpsykolog hos Hartmanns, der er autoriserede arbejdsmiljørådgivere på det psykosociale område.

»Der er større stresspåvirkning end normalt. Der bliver talt om sygdom og død, og man er måske bekymret for slægtninge eller venner. Der er et trusselsbillede, og ingen ved, om det rammer dem, eller hvornår det sker. Samtidig er mange også socialt isolerede for tiden, og arbejdsbetingelserne er ændret med hjemmearbejde, eller hvor man skal afvente, hvad der sker. Det er alt sammen faktorer, der øger stressbelastningen,« siger hun

Lederes vigtigste opgave i en krisetid er at skabe tryghed. Derfor skal de være rummelige og lytte endnu mere end normalt, lyder rådet fra chefpsykolog Louise Dinesen.

Lav sms-kæder

Den bedste beskyttelse mod, at stressfaktorerne bliver for altdominerende, er sociale relationer, forklarer psykologen. Derfor skal ledere fokusere på kommunikation.

»Først og fremmest skal de sikre en hyppig og tydelig kommunikation, som skaber tryghed for medarbejderne. Det kan man for eksempel gøre via sms-kæder, ved at sende små videoer eller måske via facebookgrupper, som nogen institutioner gør.«

Louise Dinesen understreger, at medarbejderne skal vide, hvornår den næste besked kommer, så kommunikationen skal enten foregå på et bestemt tidspunkt en eller to gange hver dag, eller bekeden skal slutte med, at lederen fortæller, hvornår den næste kommer. Beskederne skal sendes, uanset om der reelt er noget nyt at fortælle eller ej. Hvilken teknologi, man bruger, skal afhænge af medarbejderne. Grundreglen er, at den skal være så lille en forhindring som muligt.

»Medarbejderne – og os alle sammen – er udsat for store følelsesmæssige belastninger lige nu. Og pædagogerne skal kommunikere via teknologi. Det er naturligt for nogle, mens andre vil opleve en form for inkompetence, fordi det ikke lige fungerer. Derfor skal man heller ikke som leder introducere teknologi, der er svær at bruge. Brug det folk er trygge ved,« siger Louise Dinesen.

Se medarbejdernes ansigter

Louise Dinesen opfordrer til, at ledere opretter et støtteteam, som for eksempel kan involvere tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten. Her kan nogle medarbejdere aflaste lederen ved at indsamle information om, hvordan medarbejdere på arbejde og hjemme skal forholde sig til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det kan give lederen overskud til at tage sig af medarbejderne, hvilket kæver mere end at sende sms’er.

»Det er en fordel, hvis man kan se hinandens ansigter. Det kan ske via Facetime eller Skype. Lederen kan aflæse medarbejderens ansigt, og medarbejderen kan se, at lederen er rolig – hvis det er tilfældet. Er det ikke muligt at se hinandens ansigter, kan man holde øje med signaler som, at nogen er mere fraværende end normalt eller for eksempel virker opkørte og buser ud med noget i telefonen, uden først at forklare, hvad det egentlig drejer sig om,« siger Louise Dinesen og understreger, at det er helt afgørende, at lederen formår at lytte.

»I en krisetid bliver de gode demokratiske principper sat lidt ud af kraft. Derfor er det vigtigt at have nogle uformelle diskussioner med medarbejderne, hvor lederen kan tage temperaturen på deres trivsel. De samtaler skal foregå løbende gennem de næste uger,« siger hun.

Søg støtte og sparring

Lederes vigtigste opgave i en krisetid er at skabe tryghed. Derfor skal de være rummelige og lytte endnu mere end normalt. Samtidigt er det vigtigt at have øje for sig selv.

»Vær opmærksom på egne belastningsreaktioner. Hvis man har svært ved at huske, koncentrere sig og kommer i følelsesmæssig ubalance, skal man være opmærksom,« siger Louise Dinesen.

Hun foreslår, at ledere søger støtte hos andre ledere, og forsøger at organisere sig på en måde, hvor det ind i mellem er muligt at melde sig ud af arbejdet og tænke på noget andet.

Ledere også være opmærksomme på, hvor meget de involverer sig i ansattes reaktioner.

»Man skal passe på, at man ikke overinvolverer sig, for lederen skal ikke rumme alt. Så selvom omsorg er vigtig, er det også vigtigt ikke at overtage følelser fra de ansatte. Man kan i stedet spørge undersøgende og for eksempel sige: ‘Jeg kan mærke, at du ændrer adfærd. Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig« foreslår Louise Dinesen, der forudser, at udfordringerne i forhold til at håndtere personalet vil vokse de kommende uger.

»Lige i begyndelsen er der stor tolerance, og alle forsøger at få det til at fungere. Senere kan der opstå flere konflikter. Dem uden børn kan for eksempel begynde at spørge, hvorfor de skal være i nødberedskabet, mens andre ikke skal. Folk kan føle, at der er forskelsbehandling. Her må man forsøge at tage særlige hensyn og appellere til, at alle hjælper hinanden for at få det til at fungere i en meget speciel situation, som er midlertidig,« siger psykologen.